En fabulerende selvbiografisk installation

I 2018-2019 har jeg kreeret et særligt billede, som jeg har kaldt "En fabulerende selvbiografisk installation". Det ser sådan ud:

En lille video gir et indtryk af hvad jeg har installeret i billedet (klik på følgende youtube-link):

I det følgende vil jeg forklare hver enkelt motiv i det samlede billede:

1. Billedet fortæller historien om at være dreng og være på ferie på onkel Holgers store gård i Bøvling i Vestjylland. Jeg får lov at låne luftbøssen af min ældre fætter Frode, og sidder på høloftet og prøver på at få ram på en af de rotter, der mæsker sig i korndyngerne på loftet. 
 

2. Så blir man ung og voksen og får interesse for de livets nydelser. Flaskerne på hylden giver en en dejlig rus og højner livets kvaliteter. Og gennem sprækker i muren opdager man det tiltrækkende og fascinerende smukke køn.

3. Det smukke køn

;

4. Og man opdager kunsten, musikken og udfolder sig i dans og jazz og folk-music på f. eks. Tønder festival. (Og da jeg har indbygget en højtaler i trommen på dette billede, kan du få billedet til at spille lige hvad du vil via blue-tooth fra din telefon - jf. videoen ovenfor).

5. Og man flytter i kollektv og bliver én storfamilie og man mister sin kone, men får sig heldigvis en anden. Man tager afstand fra dogmer og konventioner og gør op med den religion og gudsdyrkelse, der har været fundamentet i ens barndom og den familie og kultur man kommer fra.

6. Og man får børn, og de vokser og de bliver store og bliver voksne og går ud (af billedet og) i byen og til fester og er sammen med andre unge. Og de får sig en kæreste og de flytter sammen, og de bliver gift og de får børn, så nu er man pludselig bedstefar, morfar eller farfar itl sine børnebørn.

7. Barnebarn

8. Og man bliver gammel og man mister sin kondition og man blir hypokonder og synes at man har ondt så her og så der, og man tror man har kræft i leveren og befinder sig egentlig bedst i sengen. Og man lytter til urets tikken og holder øje med sekundviseren, og ved, at den tæller sekunderne, minutterne, timerne til man falder helt fra hinanden og skal ned til de andre dødninge under jorden.

9. Og dér ender man. Under jorden. Ormene gnaver kødet af knoglerne. Og man blir til et skelet. Arme og ben og ribben og alle knogler triller efterhånden væk i mørket. Døden skiller os ad i smådele. Men gudved om det hele ikke bliver ved med at køre rundt i hovedet?  (På maleriet har jeg installeret et lille lysshow, der kører rundt i  hovedet på skelettet, - se videoen).